Her kan du læse kort om, hvad der er sket for folk de sidste 25 år.

	Ole: Livet har været godt de seneste 25 år. Gift på 19. år med Margrethe som jeg mødte på Kommunehospitalets lukkede psykiatriske afdeling. Vi har tre sunde og raske børn på 18, 14 og 10. Jeg er speciallæge i arbejdsmedicin og arbejder dels på Bispebjerg Hospital og dels på Københavns Universitet. Købte under studiet et lille tre personers hus i Søborg, hvor vi alle 5 (til tider flere) stadigvæk nyder det nære samvær. For tiden er den store fritidspassion softball og baseball som hele familien går højt op i. Har været forskningsansat i Australien sammenlagt lidt over 1 år, og familien tager gerne tilbage igen, hvis muligheden viser sig. Har tidligere, som Jørgen, også haft en kongepuddel (der er noget for en gymnasiepsykolog her!) men går nu mest tur med konen.
	Inge: Den korte version om mine sidste 25 år, kan godt lyde meget ordinær og kedelig, dog synes jeg selv, at jeg har haft 25 rigtig dejlige år. Beskæftigelse: Uddannet Hospitalslaborant, har arbejdet mange forskellige steder i sundhedsvæsnet. For 5 år siden taget en diplomuddannelse indenfor laboratorieområdet og er i øjeblikket i gang med en svensk magisteruddannelse i medicinsk laboratorieteknologi, ved siden af mit arbejde, som består i at undervise på Bioanalytikeruddannelsen, København. Personligt: Har til august været gift i 20 år med Hans, som jeg mødte på Lyngby Statsskole. Vi har 2 dejlige piger på hhv. 17 og 14 år. Ferie og fritid: Rejser gerne, både til varmen, storbyer og på skiferie. Fritid hvad er det? Bolig: Købte for 13 år siden mit barndomshjem i Sandkrogen. På glædelig gensyn
	John: Jeg røg direkte ind på DIA - Danmarks Ingeniør Akademi, som hedder noget helt andet i dag, og blev akademiingeniør fra bygningsretningen i 1985. Jeg har arbejdet i forskellige rådgivende ingeniørfirmaer. Nu er jeg i et lille firma, vi er i alt 14 inkl. rengøringen, som hedder EMCON og vi er bygherrerådgivere - se hjemmesiden www.emcon.dk, og beskæftiger os med projektledelse, processtyring m.m. inden for primært bygge- og anlægsopgaver. Det er et godt firma med en god atmosfære og gode opgaver. (Det er derfor jeg ikke kommer. Hele firmaet inkl. Koner/mænd er på en 4 dages firmatur til Island.) Vi, altså EMCON, beskæftiger os primært med store sager - så er der en af Jer, som skal have bygget en fabrik, eller 50.000 m2 kontorbyggeri - eller er I igang med 1. sal’en på villaen og sagen er gået i ged, så ring! Musikken har bragt mig vidt omkring, især i de unge år. Her mødte jeg også Lise, min kone, som er sygeplejerske på en intensiv afdeling (Motto: Aldrig samme patient 2 dage i træk. Mottoer blev brugt en del i "Den lille blå" fra 1980 - sjov læsning, sjove billeder). Efter nogle år, blev vi gift i 1991, og jeg glemmer som regel vores bryllupsdag. Efter i nogle år at have forsøgt det med børn efter naturmetoden (øver stadig), insimineringer, reagensglas m.v ., besluttede vi at adoptere. Vi har nu 2 børn - Astrid på 9 år og Mads på 6 år, begge fra Bal Vikas, Mumbay, Indien. (Er Jeres børn også fra Bal Vikas, Pia?). De er jo ret dejlige,men tidsrøvende! Vi boede en del år i Vanløse, men flyttede i 1999 til Værløse for at få lidt sø og skov i nærheden. Vi havde S-banen i baghaven og det kan man godt blive lidt træt af i længden. Ud over familie, venner og alt det andet, bliver der også tid til private byggeprojekter på et ellers nyere hus. Musikken er lagt lidt på hylden - vi besluttede begge i 1996, lige inden Astrid skulle komme, at holde orlov fra musikken - den kører stadig, orloven. Til gengæld spiller både Astrid og Mads - Astrid fløjte og cello og Mads, kontrabas. Jeg har i de 25 år fået et enkelt postkort fra en pige, som spurgte om jeg var hendes far - den historie må I jo have til gode til 50 års jubilæet eller måske før?? Glæder mig til evt. at se et "klassebillede" på lystavlen
	Kim: Jeg ved ikke om jeg har stof nok, men af de væsentlige ting der er sket mig, er at jeg blev gift med Elsebeth, som jeg var kæreste med i gymnasiet. Vi blev skilt for ca. 8 - 9 år siden ( jeg kan ikke huske præcist hvornår ). Vi fik to dejlige unger, som ikke helt er unger mere - Michelle er 20 år og Alexander er 14 år. Jeg arbejder i dag som leder af en skolefritidsordning, og så underviser jeg "gudhjælpemig" i matematik, på den skole jeg arbejder på. Min gamle matematiklærer ville vende sig i graven ( hvis han altså er død ). Jeg har haft adskillige kærester, men for tiden er jeg fritaget. Jeg bruger meget tid på arbejde, men i min fritid har jeg min motorcykel, min kano og en lille grund ved furesøen som jeg bruger tid på - udover tid med mine børn og venner selvfølgelig. Resten af historien må I få når og hvis vi mødes.
	Pia: Jeg har siden 1988 været gift med Olaf, og vi bor i Hjortekær i Lyngby. Vi har 3 dejlige og til tider temmelig livlige børn på 7, 5 og 2 år, som vi har adopteret fra Indien. Den yngste var vi ude at hente i december måned 2004, og jeg har haft orlov med hende indtil juni måned 2005. Jeg er uddannet jurist og har snart i en del år været ansat i Danske Bank og haft med forskellige juridiske områder inden for pengeinstitutsektoren at gøre. For øjeblikket arbejder jeg i den juridiske afdeling, der behandler sager og besvarer spørgsmål fra bankens indenlandske filialer. Inden jeg fik børn, har jeg også været ude at se lidt af verden - Olaf og jeg har bl.a. været på en længere rundrejse i både Indien og i Indonesien. Lige for øjeblikket bliver det ikke til de lange rejser til fjerne himmelstrøg, men mere til børnevenlige steder såsom Legoland og Disneyland. Vi er netop hjemvendt fra 3 ugers sommerferie i Frankrig, hvor vi tilbragte nogle dage i Disneyland Paris. Det var en stor succes hos den yngre del af familien, især hos de to største.
	Niels: 25 år på 10 linier, det er noget af en opgave. Efter et par år i Søborg med Tove som nabo, flyttede jeg til Bagsværd. De første år efter gymnasiet arbejdede jeg i børnehave, fritidshjem og børnehjem. I 1982 troede jeg at jeg skulle være sygeplejeske, men det var kun et halvt årstid. Atter arbejdede jeg med børn og efter en sygeperiode kom jeg på højskole. Det var et fantastisk halvt år, hvor jeg lærte Karen-Marie at kende. Vi blev gift i 1988 og har altså været gift i 17 år ! Højskolen inspirerede mig til at blive lærer, jeg skulle være højskolelærer. Jeg blev lærer, men aldrig højskolelærer. Ved en tilfældighed havnede jeg på en specialskole i Københavns Amt, der hænger jeg endnu. I 1994 flyttede vi til Møn på en lille gård med vores to drenge, som efter et par år blev til 4 drenge, nu på 8, 10, 13 og 16 år. I den senere tid har jeg holdt øje med vejret, regn og regn. Endelig i dag var det tørt og vi kunne komme i gang med at høste. Det ser rigtig godt ud De to store drenge og mig selv har høstet, presset halm og kørt korn ind. Karen-Marie har tappet honning, det er et rigtig godt honning år i år, mere end dobbelt så meget som i fjor. Der bliver også tid til at gå lidt i skoven, det er stadig sjovt at fælde træer. Det er lidt om livet på Møn. Jo tiden går fint med familie, arbejde, dyr og et gammelt hus, som vi efterhånden har nogenlunde skik på. Det bliver sjovt at se jer på gensyn.
	Stig: Jeg er biolog og blev kandidat fra miljøkontrol-linien på Københavns Universitet i foråret 1988. I 1983 mødte jeg min nuværende kone, Jytte, på det plejehjem hvor jeg tjente til livet ophold. Efter at have boet på Nørrebro var vi flyttet sammen til Vanløse og mens jeg lavede speciale fik vi vores første datter Katrine, som nu snart fylder 18. Arbejdsmæssigt var jeg i de år omkring et undervisningsjob på Københavns Teknikum og ind i rådgiverbranchen i et lille konsulentfirma, hvor vi primært lavede opgaver for Miljøstyrelsen (farlighedsvurderinger af pesticider). Vi fik vores anden datter Amalie, som nu er 15 og flyttede først til Søborg og siden tilbage til Bagsværd. Jeg fik en efteruddannelse i kemikaliers giftighed over for mennesker og blev ansat på Dansk Toksikologi Center, hvor det var den type rådgivning vi lavede. Jeg blev hyret til at bidrage til udviklingen af en dansk metode til livscyklusvurdering (miljøvurdering af produkter) på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og gik siden i gang med en ph.d. indenfor dette felt. Efter afslutningen af min ph.d. blev jeg ansat i et konsulentfirma beliggende på DTU og blev ind imellem ansat på projekter på DTU. Jeg er nu (siden 2002) ansat som ekstern finansieret lektor på DTU, hvor jeg arbejder med livscyklusvurderinger, kemikalievurderinger og bæredygtighed i industriel produktion mere generelt. Lige nu er det specifikt vedr. Mikro/nano produktion. Jobbet har bragt mig og til tider min familie lidt omkring, bla. boede vi i Norditalien i et års tid mens jeg arbejdede på EU-kommissionens forskningscenter (herligt med ski hver weekend i vinter perioden!). Jeg har bevaret min interesse for musik og begyndte selv at spille igen for ca. 12 år siden og har spillet bas i et 'danseorkester' lige siden, så hvis I har brug for noget festmusik skal I bare ringe.
	Peter: Efter gymnasiet var det militær 9 mrd HA + cand merc i afsætning. Boede delvis hjemme samt hos en kæreste inde på Nørrebro. Havde ikke arbejde under studiet, men underviste i karate 2-3 gange om ugen. På den tid trænede jeg meget systematisk og var vel i top 2-3 i letvægt i Europa. Efter studiet kom jeg til et svensk firma , Mølnlycke, hvor jeg startede som salgskoordinator og endte som salgsdirektør. Produkterne var shampoo og andre personlige plejeartikler. Da jeg ikke kunne leve af at træne karate men muligvis af at arbejde, droslede jeg det aktive liv ned og fik grå hår i hovedet lige som alle andre! Kommer i det gamle familie firma i 1992 ved en mindre tilfældighed og bliver adm dir i 1998. Møder Pernille på Cafe Park kl. 3 om morgenen og mener selv at jeg var forrygende underholdende. Et flygtigt farvelkys kl.05.15 blev til foreløbig 10 årsammen. Vi kunne ikke få børn, så reagensglas-guden var senere nådig med en Nicolas (5) samt et sæt tvillinge piger (2). Vi bor i lejlighed i hellerup alle 5 samt har en fillipinsk aupair. Min far er død for 7 år siden. Thomas var assisterende læge under operationen. Om Thomas glemte sin motorcykelhjelm i maven ved jeg ikke, men overlevede gjorde han ikke. Jeg var med til at sælge vores firme for 3 år siden, og arbejde nu 1-2 dage om ugen med diverse ad hoc opgaver. Vi er også igang med at renovere et hus. Jeg cykler meget ( har været med til at etablere mulighederne for at sende en rytter, Chris macdonald, til Race across america. Verdens hårdeste enkeltmands sportsbegivenhed: 5000 km enkeltstart tværs over USA), samt træner lidt fitness. Vi opholder os meget i Sverige i vores gamle røde træhus ude i skoven.
	Lars: 10 linier - hmmm...Well, efter 3.z kom jeg en tur til Civilforsvaret, hvor jeg scoorede de laveste karekterer (sammen med "Lasse fra Århus") indenfor systemet, så hér havde jeg ingen fremtid. Så blev jeg museeums-arbejder/opsynsbetjent på National-museet i Brede... derefter blev jeg pædagogmedhjælper i et fritidshjem, hvor jeg egentlig afløste Niels, uden dog at møde ham dèr! Det blev til 6 år. Det var mest for børnenes skyld, at jeg blev hængende, men tilsidst havde jeg fået nok af pædagoger og forældre, og nu da jeg havde passet på børn, var det passende at passe lidt på de døde! Jeg arbejde så 3 år på Sorgenfri Kirkegård som graver og gartner på sæson-basis; d.v.s. ca. 8 måneder om året. Den resterende tid; underligt begreb!? - brugte jeg til at koncentrere mig om mine billeder o.lign. Tog derefter et år hvor jeg udelukkende lavede billeder og i 92 tog jeg til Langelands-Kunsthøjskole - malerilinien. Efter det, blev jeg postbud... en enkelt runde - med det hele, svarede til at gå op til toppen af Eifel-tårnet og ned igen, altså div. trapper i div. etagebyggerier på ruten, så jeg var sgu i form! - nå, så tog jeg til Højskolen på Samsø, på fotokunst-linien... Dèr blev jeg headhuntet til Ærø-folkehøjskole på musik-linien! Jeg var begyndt at spille lidt saxofon, og havde den med til Samsø, men kunne faktisk ikke spille en skid! Nå, jeg havnede på Ærø, og endte med at spille en koncert i Berlin! Jeg griner lidt i skrivende stund, for jeg var virkelig mr. x i dét band! Arbejdede derefter som fotograf for Historisk Arkæologisk Forsøgscenter i Lejre. Efter det kom jeg ind på Nøddeknækkerens Fotokunst-linie i København. Og så i 1996 tilbage til graveriet... I 98 begyndende problemer med min ryg, og i slutningen af 99 måtte jeg holde op med at arbejde pga. smerter. Under min revalideringsprocess har jeg taget kurser i Grafik & skærndessign... Begyndte uddannelsen som Multi-medie-dessigner, men måtte holde op igen pga. smerter og personlige problemer! Påbegyndte senere og fuldførte! uddannelsen som 3D-illustrator. I 03 fandt man endelig ud af hvad Fanden jeg fejlede! En (god-artet) cyste i min rygmarvskanal! Tja, ret vildt. Blev opereret 4 dage efter... Operationen gik godt... sagde kirugen, men han var hellerikke mig! Der var altså nogle eftervirkninger, eller hvad et nu hedder, og i skrivende stund er jeg på Kontanthjælp, da jeg/samfundet ikke rigtig véd, hvad vi skal stille op med hinanden... Sådan kan 25 år også gå, og jeg har endda brugt 14 linier; sorry... PS: pt.ingen kone/kæreste-ingen børn - så vidt jeg véd! ..men dejlige kærester undervejs!.... (ok - endnu en linie!)
	Ulla: Sygeplejerske blev jeg i 1985. I 1987 flyttede jeg til London - over til kæresten, som hedder Peter og er dansker. Boede der i 14måneder. I 1990 blev vi gift. To yndige lyshårede drengebørn kom hurtigt derefter. De hedder Jørgen og Axel og er nu opløbne pubertetsknægte med stemmerne i overgang. 13 og 14 år gamle. Fra 1995 til 2000 boede vi i New York. Fruen her var hjemmegående fordi jeg desværre heldigvis ikke havde arbejdstilladelse. Nu arbejder jeg på lungemedicinsk afdeling på KAS Gentofte. Fra marts til oktober har jeg sorte negle fordi jeg elsker at rode i haven. Blomster. Jeg er stadig en drillepind, men har udviklet mig betydeligt i diplomatisk retning.
	Mona: 25 år på 10 linier - tænk at der virkelig er gået 25 år! Nå men bortset fra 1 år som kontormus brugte jeg en hel del år efter vi skildtes til at læse til læge. Derefter har jeg brugt en hel del flere år på at blive speciallæge i mavetarmkirurgi, hvilket har givet mig mulighed for at opleve de fleste sjællandske sygehuse. Jeg er netop for første gang blevet fastansat!!!! og er meget glad for mit arbejde i Slagelse. Min familie (mand, 2 store piger, katte, fisk mm) og jeg bor i Gershøj i Hornsherred i et dejligt gammelt hus lige ud til markerne. Min mand Erik er sørme stadig ham jeg mødte da jeg gik i 3. g og vores 2 "små" piger Xenia og Line er nu 17 og snart 15 år. Ja - det er vel i store træk hvad jeg har brugt de 25 år til - jeg glæder mig meget til at se jer alle den 20/8.
	Lisbeth: Familie: Gift med Peter (ikke ham fra dengang). 2 drenge Simon 11, Andreas 16 (m Peter) Bopæl: Østerbro de første år - herefter nærmest flyttet hjem igen (sidevej til Gl. Mosevej) Job: Sygeplejerske siden 85. Forskellige specialer, nu i smerteklinikken på Herlev. Rigtig god arbejdsplads - de siger jeg er autonom (gad vide hvad de mener med det). Mit job består i at tale!! (med patienter). Rygeophør: Ja (år tilbage) + adskillige kg. Og de forsvinder ikke bare fordi man begynder at ryge igen!!
	Klaus: Efter gymnasiet havde jeg et travlt efterår/vinter med 2 uger på vandretur i Norge sammen med Jan, 10 uger i USA med Jan, Torben og Jørgen og derefter 4 uger i Civilforsvaret. Jeg var derefter klar til at starte på DTU i januar 81 (bl.a. sammen med Jan), hvor jeg blev færdig som civilingeniør (E) i 1985. Først arbejde jeg som sælger i et års tid i en mindre virksomhed, men startede så som udvikler hos Weibel Scientific, hvor jeg har været lige siden. Vi udvikler Doppler radarer som afsættes primært i udlandet (senest til NASA), så jeg er tit ude at rejse - både med salg og support for øje. Jeg ser stadig Jan og Claus, men da jeg glæder mig meget til at se alle jer andre, har jeg snoet mig for at holde den 20. august fri for rejser. Under studiet mødte jeg Eva (IKKE ingeniør!), som jeg året efter flyttede sammen med på Buddingevej i Lyngby. 10 år senere blev vi gift, og vi bor nu i Holte på 12. år. Vi har to søde og smukke (Eva sir' de ligner hende!) piger på knap 8 og 11 (Helene og Simone). Der er ikke så meget fritid at gøre godt med, men den der er, bruges primært på mine piger, venner, huset og ældre biler (call me Mr. Fixit!) - og så lidt træning, som jeg har måttet ty til de senere år for ikke at vokse for meget udad! Håret er snart helt gråt (startede da jeg blev gift!), men humøret er højt, så jeg må sige at livet alt i alt har behandlet mig godt de seneste 25 år!
	Tove: Efter gymnasiet var der nogle år med små jobs og rod i kæreste livet. Så kom jeg på Bispebjerg Sygeplejeskole, og jeg boede i et stort bofællesskab i Lyngby. Siden blev jeg forelsket i en Jyde og i 1987 måtte jeg drage over Storebælt til min store kærlighed i Århus. Vi har nu 3 børn i alderen 16,14 og 11 år. Da den yngste skulle fødes boede vi i Prag. Der havde vi 3 spændende år i et anderledes og meget internationalt miljø. Det var også der jeg lærte at spille tennis og fik et indblik i de fine fruers arbejde for velgørenhed. Nu er vores ældste datter netop draget ud i den store verden som udvekslings student i USA. I mit arbejds liv har jeg været lidt omkring. Først nogle år på medicinske afdelinger, derefter arbejdede jeg en del år på intensivafdeling. Siden har jeg arbejdsmæssigt primært beskæftiget mig med syge børn og med raske nyfødte. Hvilket er årsagen til at jeg pr. 1. september 2005 starter på Sundhedsplejerske skolen. Et studie jeg glæder mig meget til at komme i gang med. Derudover har jeg de sidste 5 år været meget engageret i min fagforening Dansk Sygeplejeråd. Jeg synes det er flot at der nu er taget initiativ til, at vi endnu engang kan mødes. Vi ses.
	Jan: Egentlig skulle jeg have startet lige efter sommerferien, den gang tilbage i 1980, med at læse til ingeniør, men der kom lige en USA-tur i vejen. Jeg startede sammen med Klaus, og jeg blev færdig i 1986. Det blev til Re Instruments, Elektronisk Institut, Brüel & Kjær og B&K Medical, før jeg havnede hos Thrane & Thrane, hvor jeg snart har været i 10 år. Alle steder har det været udvikling af elektroniske printkort. Jeg har sunget i flere forskellige kor, bl.a. "Broccoli" på Musikkonservatoriet. Her scorede jeg den højeste af sopranerne (Helle), og vi nærmer os hastigt kobberbryllup! Det er også blevet til Therese på 9½ og Patrick på 4½. Ind imellem var jeg også med i et barber-shop kor - vi havde noget godt oppe at køre, men så havde folk ikke rigtig tid alligevel, så det løb ud i sandet. I 1984 var jeg på et klatrekursus, og det bed sig fast. Der skulle bare klatres så ofte som muligt. I foråret 1987 havde jeg en stime på 9 klatre-weekender i træk. Den 10. tog jeg på korweekend og ramlede for alvor ind i føromtalte Helle. Det viser bare, hvor vigtigt det er at passe sin træning! Resultatmæssigt kulminerede det med et DM - i Old-boys rækken! Senere blev det til store bjerge, og jeg har indtil nu været 7 gange i Himalaya - 5 gange i Nepal og 2 i Pakistan. Det er blevet til succes på Ama Dablam (6856m), Broad Peak (8047m), Gasherbrum (8068m), Pandra (6850m) og Danga (6250m) - de sidste 2 havde der ikke været nogen på før! Desværre lykkedes det ikke på Everest, selv om jeg har forsøgt 2 gange. I 2000 måtte jeg vende 100 højdemeter fra toppen! Ellers går ferier og forlængede weekender helst med klippeklatring, selv om der sniger sig mere og mere badeferie ind, uden at jeg helt forstår, hvordan det går til. For at holde det aldersbetonede forfald lidt i skak har jeg de seneste 5 år cyklet meget mountainbike. Det bliver til MTB frem og tilbage til arbejde og en masse motionsløb, bl.a. nogle 24 timers løb og i sommers et 100 km løb i Østrig. Nåh ja, jeg krydsede også lige 3000 km gennem det vestlige Australien i 2004 - det var varmt! Og for at racer-cyklen ikke skal ruste for meget, er det da også blevet til nogle indenlandske løb og 2 udenlandske, bl.a. La Marmotte, som slutter i Alpe d'Huez. Det seneste påhit på motionsfronten er multisport / adventure racing, hvor jeg har været med nogle gange. Den sparsomme fritid, som ikke bliver brugt på motion, bliver brugt på familie, venner og et par gamle biler. Jeg måtte kaste håndklædet i ringen sidste efterår, hvor jeg solgte den gamle Ford 17M fra 1970. Resten må I høre om den 20......
	Vivi: Vivi har ikke skrevet noget endnu.......
	Jørgen: Jeg er nu kommet i den aldersgruppe, hvor man lever sundt og fornuftigt. Prøver desperat at holde op med at ryge! Ar på tungen vidner om diverse nikotintyggegummi med alverdens smag. Går tur med hundene hver morgen. En kongepuddel og en Shih Tzu. Ingen skal påstå, at jeg ikke bestemmer når der skal vælges derhjemme. Når gåturen, hvor kun mænd med løse håndbevægelser hilser på mig, og turen til COOP Danmark er vel overstået kommer næste sunde punkt på dagsordenen. Med store evner som balancekunstner lykkedes det mig hver dag at få plads til salat på tallerkenen. Den stegte flæsk med persillesovs anbringes naturligvis således, at sovsen er skjult under kød og kartofler. Om aftenen spilles badminton og efter en times udfoldelser er det endelig tid til en kold fadøl med de andre veteraner. I weekenderne kører konen og jeg Nordsjælland tyndt på racercykler med Humlebæk som udgangspunkt. Ellers kan jeg fortælle, at jeg er papfar på fjortende år til Daniel på 18, er blevet gift dobbelt så mange gange som jeg er blevet skilt, og at min kone hedder Mette og er jurist.
	Henrik: Efter gymnasiet har jeg uddannet mig til farmaceut. Arbejder i Novo Nordisk på 10. år, hvor jeg er ansvarlig for udvikling og etablering af Insulinproduktionen. Det giver en del rejsedage - bla. en hel del til Brasilien, hvor vi er ved at bygge en ny fabrik. Jeg mødte Bettina på studiet og vi har holdt sammen lige siden. Vi har tre dejlige piger: Fie (12), Mathilde (14) og Ditte (17) og har lige hentet en lille hundehvalp - så jeg har sovet på gulvet i nat, da dyret pev og jeg ikke ville have den op i sengen (lad os se hvor længe det holder). Fritiden bruger vi bla. på rejser og i Sverige, hvor vi har et sommerhus. Pigerne og jeg dyrker skiløb, badminton og løb i skovene sammen - det er skønt at have nogle interesser sammen. Jeg spiller på super veteran fodholdholdet i Værløse - tænk, at man er blevet Super Veteran, men de andre er også nogle gamle ........ Glæder mig til at se jer.
	Thomas: På 25 år: Blevet læge og efter diverse år på forskellige sjællandske sygehuse er jeg nu fastansat speciallæge i børnesygdomme på hillerød sygehus. Ellers er jeg på 12 år gift (ja hun er sygeplejerske) med 2 børn, dreng + pige, 12+9 år. Bor i hus i hørsholm og har det godt. Dog er jeg røvtræt af den offentlige sektor. Har stadig min nu 37 år gamle BMW motorcykel som luftes om sommeren. Jeg tror egentlig ikke jeg har forandret mig meget
	Martin: Mine tre år på Lyngby Statsskole var tre meget gode år, som jeg husker tilbage på med stor glæde. Jeg var også sikker i min sag: Jeg skulle være dyrlæge. Men sådan gik det ikke. Ja, de første år efter gymnasiet udviklede sig i det hele taget ikke helt, som jeg havde forstillet mig dengang. Karakterkravene til dyrlægestudiet steg pludselige kraftigt og jeg blev ikke optaget på studiet trods flere forsøg. Efter et par småjobs begyndte jeg - lidt i panik - på at læse til civilingeniør, men det var ikke lige mig. I mellemtiden blev min interesse for cand. polit. studiet stærkere og stærkere. I 1982 startede jeg på studiet og det passede mig godt og i 1989 kunne jeg skrive cand. polit. på mit visitkort. Desværre døde min far, som jeg meget stærkt knyttet til, også i 1982. Det skete meget pludseligt og var et meget hårdt slag for mig, som jeg i dag kan se påvirkede mig mange år efter. I 1984 holdt jeg sommerferie i Skagen og mødte Birgit, som jeg hurtigt kom på meget god bølgelængde med. Da hun boede i Nordjylland og jeg i København, blev det til mange ture på tværs gennem landet og lange telefonsamtaler de følgende år. I 1986 flyttede hun over til mig på Nørrebro, hvor jeg boede. I 1988 flyttede vi begge til Vendsyssel, hvor vi slog os ned i Vodskov, som ligger ca. 10 km. nordøst for Aalborg. I 1997 blev i gift. Birgit er i dag socialpædagog og arbejder med fysisk og psykisk udviklingshæmmede, hvor de passer 5 heste og har handicap-ridning og hestevognskørsel. Jeg har været meget glad for at bo i Vendsyssel, hvilket også ses af, at vi har boet på samme adresse i nu over 17 år. Jeg har fået mulighed for at kombinere et udfordrende arbejdsliv med et meget indholdsrigt fritidsliv. Siden 1988 har jeg arbejdet i Spar Nord Bank indenfor investeringsområdet med mange spændende opgaver krydret med inspirerende kurser og seminarer i ind- og udland. I perioder har jeg også undervist på blandt andet HD-studiet. Jeg bor 2 minutters gang til åbne marker og enge, 10 minutters gang til Hammer Bakker, som er en stor skov, og 5 minutters kørsel til Limfjorden - samtidig med at der kun er 500 meter til Brugsen, Fakta, Netto m.fl. og 10 km. til Aalborgs store udbud. Det giver perfekte muligheder for at jeg kan få afløb for min meget store naturglæde. Sammen med min hund bliver det til mange og lange ture, hvor jeg især ser på fugle. Om efteråret bliver det til svampeplukning og om sommeren til plukning af urter og bær til kryddersnaps - eller Bjæsk, som det hedder i Vendsyssel. Jeg har siden 1986 selv haft hund (cocker spaniel) og har i mange år også været instruktør i Spanielklubben. Min største succes her var, da jeg i 2000 blev dansk mester i dressurprøve i Spaniel Klubben. Siden 2000 har vi haft sommerhus i Lyngså, som ligger ca. 10 km. syd for Sæby. Huset blev oprindeligt bygget af Birgits far, som var murermester, da hun kom til verden. Da svigerfar døde, købte vi sommerhuset af svigermor. Sommerhuset er nu blevet stedet, hvor vi lader vores batterier op. Det ligger naturskønt, med en dejlig strand og ved et vigtigt fuglebeskyttelsesområde, så der er masser af spændende fugle at se på … I Nordjylland har vi mange motorveje (!), men alligevel er der kilometerlange køer i myldretiden. Derfor cykler jeg ofte på arbejdet - både sommer og vinter. De 15 kilometer giver mig en god grundform og tager reelt ikke meget længere tid end turen i bilen. For år tilbage blev det også til motionscykelture som Vättern rundt, men i dag bliver det kun til turene frem og tilbage fra arbejdet. Dyrlæge blev det således ikke til, men da dyr og natur præger mit fritidsliv og mit arbejdsliv giver mange spændende faglige udfordringer, synes jeg, at jeg har et godt liv her oppe nordenfjords. Jeg glæder mig meget til at se jer andre...
	Claus: 1980/81 var et fjumreår, hvor jeg prøvede at finde ud af hvad jeg ville, og bl.a. tjente til føden som assistent i Gyldendals bogklub. Uddannet som hospitalslaborant i 1984 fra Bispebjerg hospital. Arbejdede som sådan i forskellige jobs frem til 1988, bl.a. på Thule Air Base i 7 måneder. Herefter tog jeg til Slagelse og læste til miljøtekniker, levede livet på kollegiet og fandt min livsledsager, Helene, der flyttede ind til mig i min 39 m2 store lejlighed. Her var vi mere eller mindre arbejdsløse i et par år - i hvert fald i forhold til vores nye uddannelse. Efter 2 miljøteknikerjob (flere gange forlængede vikariater) hos R98 og Rødovre kommune blev jeg ansat som miljøkonsulent og sekretær for Branchesikkerhedsrådet for bygge og anlæg med base i arbejdsgiverorganisationen Dansk VVS (senere Tekniq Installatørernes Organisation). Undervejs flyttede vi i 1992 til Hvalsø kommune - først i en del af en længe på en gård. Meget idyllisk... om sommeren og meget klamt og sygdomsfremkaldende om vinteren. Så efter 1½ år lejede vi et rækkehus i selve Hvalsø (Kirke Hvalsø) by. Her boede vi fint og dejligt indtil juni 1996, hvor vi blev gift, købte bil og hus indenfor en uge. Det var ikke en pakkeløsning - blot et skridt på vejen til at blive rigtig borgerlige. Efter min tidligere arbejdsgiver, Tekniq, havde bekostet en master-uddannelse til Teknisk miljøleder på mig i 2000 - 2002, fandt de i 2004 ud af at der ikke længere skulle være en miljø-/arbejdsmiljørådgiver i organisationen. I min opsigelsesperiode var jeg heldigvis så heldig at jeg fik job som miljø- og sikkerhedschef i landets største el- og vvs-firma, Bravida Danmark, pr. 15. november 2004 og der har jeg stadig meget travlt. Selvom jeg har brugt mine 10 linier fortsætter jeg lidt endnu, for jeg mangler at fortælle om noget af det vigtigste: vores 2 dejlige døtre, Amalie og Caroline, der er hhv. 6½ og 5 år. Dem, der stadig er gode til at regne, kan se at vi havde meget små børn mens jeg læste til teknisk miljøleder ved siden af arbejdet. Det vil jeg godt advare imod, for det var hårdt. Vores/mine piger kunne jeg skrive om i timevis, med det ved I alt om, de af jer, der har børn. Jeg må også på et andet tidspunkt fortælle om vores byggeri af ny førstesal, mit/vores engagement i børnehave, skole, hallen, badmintonklubben og vores familier, der stadig er nogle dejlige mennesker.
	Spliid: Efter mit mislykkede forsøg på at få klasket en hue på hovedet i første omgang - tog jeg en sæson som skibums i de østrigske alper. Derefter lykkedes mig at få en HF hue på hovedet fra Rungsted Stasskole og gik videre på Niels Brock. Så måtte jeg igen til alperne - for jeg var overbevist om at sneen savnede mig.... -:) Jeg er i dag Engelsk korrespondent hos Ernst & Young Corporate Finance. Bosat i Vedbæk (forstadsfrue med deltidsjob ....), Gift på 18 år med Michael Hindevad (Tømrermester - så ved I det hvis I har brug for en håndværker). Vi har Victor på 10 år og Pauline på 16 år (næste week-end), som lige er startet på Gammel Hellerup. Hunden - engelsk setter - kræver meget motion - det er mig der hænger på det - men det er også ok - for - Jørgen læs lige her - er holdt op med at ryge - uden hjælpemidler - kold tyrker - men det kostede nogle kilo på sidebenene.......... Vi bor i et gammelt hus fra 1890 - som håndværkeren burde bruge lidt mere tid på, men den sparsomme fritid bliver brugt i vores båd på sundet og naturligvis i de franske alper om vinteren.
	Torben: Jeg bor I Kokkedal sammen med min kone, Birgitte, som jeg mødte for 21 år siden. Det er ikke lykkedes os at få børn, men vi kan sagtens få fritiden til at gå alligevel bl.a. med at renovere vores gamle hus, og sidste år har vi erhvervet et ældre sommerhus på Marielyst der også trænger til kærlige hænder. Mht uddannelse - I husker sikkert at Kanonen og de andre lærere på LS ikke var i stand til at motivere mig til at studere ret meget - det er heller ikke rigtig lykkedes andre uddannelses-institutioner. Det er derfor kun blevet til en del halve og kvarte HD-studier og ca. en sekstendedel datamatiker uddannelse. Trods dette har jeg altid haft jobs som jeg har været glad for - de har alle været inden for Coop koncernen - har faktisk haft 25 års jubilæum for et par år siden ! De seneste mange år har jeg arbejdet med IT og har på det seneste været med til at bygge skandinaviens største detailhandels data warehouse (stor database med detaljerede oplysninger, bl.a. om hvad I går og køber ude i Coop butikkerne). Hvis I vil vide mere så spørg Jørgen Borkhardt - han har sørme også forvildet sig ind i Coop. Alt i alt fine 25 år med sød kone, gode venner og gode jobs. Jeg håber det samme gælder for jer og ønsker jer held og lykke fremover. Ha' en rigtig god fest og husk at tage et klassebillede af 28.z og send det rundt.